SKAGEN TIL GEDSER PÅ RULLESKØJTER

BESKRIVELSE AF TUREN

Da jeg var en lille dreng på 8-9 år, løb jeg tit rundt hjemme i kvarteret på mine side-by-side rulleskøjter fra den lokale Kvickly. Jeg var bestemt ikke nogen haj til det, men jeg var heller ikke helt elendig, hvis jeg skal sige det selv. Jeg blev ret hurtigt fascineret af, hvordan man kunne komme fra A til B på en nem og hurtig måde, og husker jeg en dag sagde til min mor:

”Mor, må jeg køre fra Skagen til Gedser på rulleskøjter?”
”Ja når du engang bliver stor og flytter hjemmefra, så kan du gøre, lige hvad du vil min dreng,” svarede min mor. Dengang mente jeg, at det ville være en kæmpe eventyr at skulle begive sig fra det nordligste Danmark til det sydligste Danmark, altså fra Skagen til Gedser.

25 år efter, en fredag morgen i starten af September 2013, fik jeg samme trang til eventyr, frihed og nye oplevelser. Jeg havde fri hele næste uge, og skal ikke rigtigt noget.

Der stod et par spritnye-inliners nede i stuen, og det er vist egentlig også på tide, at jeg lærte at stå ordenligt på dem. Inden længe havde mine tanker låst sig fast på at gøre min drengedrøm til virkelighed: Fra Skagen til Gedser på rulleskøjter.

Jeg ville ikke medbringe ret meget udstyr, og beslutter derfor at en lille rygsæk skulle indeholde sovepose, liggeunderlag, skiftetøj, løbesko, visakort, mobil og oplader. Med denne udrustning ville jeg fint kunne klare mig, og når jeg skulle sove, var det bare finde et sted med plads til en sovepose.
Efter morgenmaden pakkede jeg rygsækken og det tøj, som jeg ville rulle i. Jeg fandt en togbillet, og jeg kunne se, at jeg ville være i Skagen sent om aftenen.

Jeg ankom på perronen i Skagen, men der manglede stadig nogle kilometer ud til Grenen, Danmarks nordligste punkt. Derfor fandt som kunne tage mig det sidste stykke vej.

På turen mod Grenen spørgte taxa-manden ind til, hvad jeg dog skulle derude så sent en fredag aften. Jeg gav ham hele historien og han giner højt og sagde: ”Vi oplever sgu tit mange underlige ting heroppe, men den der, den har jeg alligevel aldrig hørt før!”

Han synes nu alligevel, at det er en frisk ide, og fortalte at der er et toilet derude, hvor jeg kan overnatte når han har sat mig af.

Toilettet var heldigvis åbent, og det var et stort og rent handicap-toilet, så jeg var godt tilfreds. Jeg fik lavet min soveplads på toilettet, satte uret til kl. 0700 og faldt derefter hurtigt i søvn.

Læs resten af bretningen herunder, som jeg har valgt at skrive i nutids form.

God læsning.

DAG 1.

”Hallo…. Hallo!”
Det banker pludselig på den låste toiletdør, og jeg vågner med det samme og ser på mit ur. Klokken er halv 7 og jeg siger højt, ”Ja, der er altså optaget.” Det må være rengøringen, tænker jeg, da jeg hører personen åbne en anden dør og forsvinde. Jeg pakker derfor mit grej sammen og tager træningstøjet på. Efter en kort gåtur når jeg op til Grenen, og skal lige røre vandet, som et symbol på, at jeg er på Danmarks nordligste punkt

Det er en smuk morgen, og jeg er klar til eventyret, da jeg ruller ind mod Skagen. Jeg holder ind ved en bager og spiser lidt morgenmad. Solen skinner, kroppen er fyldt op med energi, og jeg er klar til at køre mod syd. Turen går langs den Jyske østkyst, og det er virkeligt smukt at rulle langs klitterne og de morgenfriske løbere. Dagen flyver af sted og musikken flyder i mine øretelefoner.

Jeg holder en pause cirka hver halvanden time for at få tanket op i energidepoterne. Da jeg ankommer til Hals By nord for Limfjorden, vælger jeg at spise aftensmad på havnen og jeg kan mærke, at min krop vist har gjort sig fortjent til en stor, fed burger med cola.

Efter en god, lang pause og en snak med en ældre dame, som bliver meget chokeret over min planlagte tur, pakker jeg mine ting og ruller videre ned mod færgen til Egense.

Omkring klokken 20 om aftenen ruller jeg ind i Dokkedal lidt længere mod syd. Jeg er ved at være godt brugt, og skal finde et sted at slå lejr for natten. Jeg kommer forbi Dokkedal Efterskole, som ligger helt øde, og jeg tænker, at der vil være en mulighed for at finde ly der. Skolen er tom og eleverne er sikkert taget på weekend, så jeg tænker der må være et skur, en åben dør eller noget i den stil. Og efter et stykke tid finder jeg en ulåst indgang til et lille hus som ligger inde på området.

Der er ingen i huset og efter at have prøvet mig frem med et ”hallo” et par gange, kigger jeg i køleskabet for at se, om det er længe siden der har været nogle. Jeg snupper en cola fra hylden og sætter mig ud på trappeindgangen, imens jeg nyder min nyfundne sukkerbombe.
Da dåsen er tom, og der stadig ikke er dukket nogen op, tænker jeg, at alle er taget på weekend. Derfor går jeg på opdagelse i huset og finder et tomt rum, hvor den eneste indretning er en seng. Beslutningen er taget. Her sover jeg!

Jeg finder en lille metalplade som jeg stiller op foran yderdøren, så jeg bliver vækket, hvis nogen åbner den.

Et par minutter efter ligger jeg i soveposen og falder i søvn med samme.

Efter en times tung søvn høre jeg en høj lyd. Bang! Metalpladen er væltet med en højt smæld og jeg vågner med det samme. Jeg bliver pludselig lysvågen og der er helt stille i nogle sekunder.

”Ej, har der være indbrud ?” siger en kvindestemme pludselig.
”Jamen vi låste da ikke døren da vi gik?” svar en mandestemme hende.

Jeg ligger helt stille og tænker på, hvad fanden jeg nu skal gøre? Jeg kan ikke bare forsvinde og tankerne flyver af sted, imens jeg kan høre, at de går rundt i underetagen og snakker sammen.

”Må jeg gå i bad nu?” siger kvinden til sidst.
”Ja, der er vist ingen fare på færde,” svarer manden.

Jeg kan høre hende komme op af trappen, og et sekund senere tager hun fat i dørhåndtaget, til rummet hvor jeg ligger. Hun åbner roligt døren, og står nu i silhuet i åbningen. Jeg kan se på hendes kropssprog, at hun fornemmer der ligger nogle ting på gulvet. Hun bliver stående i 5-10 sekunder. Jeg bliver simpelthen nød til at gøre noget nu, og vælger at åbne med et ”Hej.”

Sekundet senere hører jeg et højt skrig, og kan se hun er ved at gå i panik. Jeg prøver at berolige hende, og fortæller hende gentagne gange at hun ikke skal være bange.

”Hvem er du ?” spørger hun, ganske forståeligt.

Jeg fortæller hende, hvem jeg er, og at jeg er på rulleskøjtetur fra Skagen til Gedser.

”Jamen jeg har talt med Jimmi”

Få sekunder senere kommer manden op ad trappen og træder ind i rummet. Efter det første chok har lagt sig, vil de rigtig gerne vide, hvad jeg dog laver her. Pludselig får jeg en ide.

”Jamen jeg har talt med Jimmi, og han sagde, at jeg bare kunne sove her i nat,” siger jeg.

”Jimmi, hvem er Jimmi?” spørger manden mistroisk.

Jeg fortæller dem, at jeg ringede på for nogle timer siden, og at en person ved navn Jimmi åbnede døren. Jeg fortalte ham om min lille ekspedition, og han syntes det lød som en rigtig god ide.

Han inviterede mig indenfor, og sagde at jeg bare kunne overnatte her til i morgen, da han alligevel skulle til at køre, og først var tilbage om morgenen.

De kigger meget forvirrede på hinanden, imens de gentager navnet Jimmi.

”Jamen, ham den nye lærer hedder da Carsten ikke?” siger kvinden forvirret. De er i tvivl, og jeg fanger situationen med det samme.
”Vil det sige at der ikke bor en her, som hedder Jimmi? Ej så er der da forelagt en stor misforståelse,” siger jeg og prøver at se meget uskyldig ud.

”Ej måske har der være indbrud, og så har jeg faktisk talt med manden?” siger jeg og spiller meget forvirret.
De siger der ikke mangler noget, og hele situationen er nu ved at løsne lidt op, efter de har fundet ud af, at jeg ikke er farlig. Vi joker lidt med at det var da godt vi ikke mødte hinanden midt om natten på trappen. Jeg siger til dem, at det er meget beklageligt, og at jeg nu vil pakke mine ting og finde et andet sted at sove.

”Nej, nu bliver du bare her og sover. Havde vi være hjemme havde du selvfølgelig også fået husly uden problem. Og i øvrigt så kan du komme til morgenmad sammen med eleverne i morgen tidlig klokken 10,” siger kvinden. Det viser sig, at de havde være på en friluftstur med eleverne, og derfor var komme meget sent tilbage på skolen. Jeg takker mange gange for sovepladsen og tilbuddet om morgenmad, men forklarer at jeg har planlagt allerede at smutte klokken 7 næste morgen. Vi siger godnat til hinanden og efterfølgende forlader de huset.

Det kan man jo også kalde et eventyr, tænker jeg, da jeg får lidt tid alene til at overveje situationen. Jeg bliver enig med mig selv om, at det her vidst er lige på kanten af, hvad man kan tillade sig. Få minutter efter sover jeg tungt.

DAG 2.

Da jeg vågner og strækker mig, kan jeg mærke, at kroppen har det godt. De eneste mærkbare smerter er mine ankler nede ved støvlekanterne, men det er ikke slemt. Jeg tænker lidt over situationen fra dagen før, og får hurtigt spændt mine skøjter på, og forsvinder inden solen står op. Der går lige en halv time før smertestedet bliver varmt, men derfra går det nemt dagen lang ud af landevejen.

Efter en lang dag på skøjterne holder jeg et længere aftenhvil på en tankstation udenfor Skanderborg. Jeg tager mine løbesko på, og går ind mod byen for at finde et sted at sove.

Det er svært at finde et godt sted inde i en by, men pludselig dukker der en kirkegård op.

Tja, hvorfor ikke tænker jeg, og finder et åbent toilet, hvor jeg endda kan lade min Iphone op.

Min seng bliver redt og jeg gør mig klar til at få noget søvn. Tandbørstningen foregår uden foran toilettets lys, og pludselig ser jeg en skikkelse komme hen over kirkegården. Han ser lidt skummel ud og har ingen ansigtsreaktion, da han stopper op to meter foran mig. Hans tøj er beskidt og han ser lidt ussel ud.

”Hej,” siger jeg.

”Hallo,” svarer han.

Han er en mand af utrolig få ord, og virker ikke som en der vil tale. Jeg får dog ud af ham, at han er fra Tjekkiet og lurer hurtigt, at han nok er illegal her i landet. Jeg spørger om han skal sove her, men han siger meget hurtigt nej. Jeg fortæller ham om min tur, og jeg har planer om at overnatte her på toilettet. Han fortæller, at det egentlig også var hans plan, men at han bare vil tage til et af hans andre steder her i byen.

Da han er gået, lægger jeg mig ind i soveposen, og tænker lidt over dagen som er gået og den mystiske person jeg lige har mødt. Få minutter efter falder jeg i søvn.

DAG 3.

Jeg vågner klokken 6 om morgenen, fordi jeg fornemmer aktivitet på kirkegården.

Det er gråt i vejret, og det tegner til regn og blæst i dag, noterer jeg mig, imens jeg pakker mine ting.

Jeg spiser et par energi-barer og begynder min dags-etape. Anklerne gør virkeligt ondt, og jeg kan kun forestille mig, hvordan jeg ser ud. Jeg må ligne en som aldrig har haft hjul på, og samtidig har drukket ti guldbajere.

Det regner helt åndsvagt, og blæsten er taget til stort set siden starten i morges. Jeg er helt gennemblødt, og sætter stor pris på at kunne sidde inde på en tankstation og få lidt ly, når det er muligt. Men jeg kan ikke sidde der hele dagen, for så kommer jeg jo aldrig frem.

Derfor må jeg videre, og kommer til Assens på Fyn, da dagen begynder at gå på hæld.

Kroppen er træt, våd og har brug for kulhydrater og sukker. Alt er gennemblødt af regnen, og jeg trænger til et hvil. Heldigvis bor min far og mor på Sydfyn, ikke så langt fra Assens. Min far kommer derfor og henter mig om aftenen, og vi kører hjem til deres hus. Her får jeg tørret mit udstyr, får en omgang god mad og en lang nat søvn.

DAG 4.

Jeg vågner i mine forældres hus, og er en smule tung i hovedet. Efter morgenmaden kører min far mig tilbage til Assens, Vi siger farvel til hinanden, og jeg ruller nu videre ned langs Sydfyn mod Langeland.

Markerne, husene og de små spise- og drikkepauser flyder stille og roligt forbi i løbet af dagen, og efter et par timer på den mest elendige asfalt jeg nogensinde har oplevet, kommer jeg til Spodsbjerg på Langeland og finder færgen der sejler til Tårs på Lolland.

Jeg ankommer lidt før færgen, og når lige at få slappet lidt af inden jeg skal om bord.

Færgeturen er dejlig behagelig, og mine depoter bliver fyldt op med mad fra restauranten om bord, før vi ankommer til Tårs på Lolland. Det er mørkt, og det er blevet ret sent nu så jeg må finde et sted at sove. Jeg kan se på kortet, at der ikke er mange muligheder på disse kanter, så jeg vælger at søge et par kilometer væk fra færgelejet for at finde nattens ly. Efter lang tids søgning, finder jeg endelig en stor og mørklagt gård. Efter lidt luskeri finder jeg en dør som er åben til laden, og inden længe har jeg fundet et perfekt loft, hvor jeg kan ligge i fred.

Det har været en lang dag, og klokken er allerede over midnat. Jeg sætter ikke mit vækkeur, og tænker jeg nok bare burde sove til jeg vågner i morgen. Vinden rusker lidt i taget, imens jeg falder i søvn.

DAG 5.

Jeg ankommer lidt før færgen, og når lige at få slappet lidt af inden jeg skal om bord.

DAG 6.

Jeg vågner til lyden af mennesker, som roder rundt med nogle metalvogne, lige under hvor jeg ligger. Jeg stikker hovedet ud af soveposen og kan faktisk se ned igennem sprækkerne imellem loftsbrædderne. Den er god nok. Det er 3-4 mænd, som er i gang med at flytte noget foder, tror jeg.

De aner ikke jeg ligger oppe på høloftet, så jeg vælger at blive liggende en halv time mere. Mændene render stadigvæk rundt lige nede under mig, da jeg beslutter mig for at pakke mit grej så lydløst som muligt. Hver gang de laver høje lyde, udnytter jeg situationen og roder med det grej, som larmer lidt.

Efter lidt tid fornemmer jeg, at deres arbejde er rykket længere væk fra den trappe, som jeg benyttede i går, og derfor tager jeg chancen, og lusker ned til døren, jeg kom ind af. Der er ingen mennesker at se, så jeg går stille og roligt ud og rundt på bagsiden af gården. Kort tid efter står jeg ude på hovedvejen og spænder mine skøjter på. Det er en smuk dag i dag, og jeg har en god fornemmelse af, at jeg snart har nået mit mål.

Mine ankler smerter, som de stort set har gjort siden dag to, så det er der jo ikke meget nyt i. Dog har jeg hapset en håndfuld servietter fra færgen og viklet dem rundt om de ømme steder, hvorefter jeg har fastgjort det med sportstape.

Efter en times kørsel møder jeg endelig en Brugs hvor jeg får morgenmad, og et lille hvil. Kursen går nu mod Gedser, og stemningen er i top. Jeg har en aftalt med min onkel og tante, som vil stå og tage imod mig, når jeg når frem.

Under turen tænker jeg tilbage på det eventyr jeg lige har været en del af, og de personligheder jeg har mødt undervejs. Skiltet siger nu Gedser Fyr 5 km, og jeg sætter lidt mere gas i skøjterne. Jeg kan mærke, at jeg er ved at være i mål, og en del turister stopper op og kigger efter mig, da jeg passerer dem. Det er som om de kan se, at jeg har være langt under vejs for at nå hertil.

Jeg rammer Gedser Fyr som står højt og flot i terrænet. Et par turister står og tager billeder af hinanden, og jeg beder en Englænder om at snuppe et foto af mig. Han spørger hvor jeg er rullet fra? Jeg svarer: From the top of Denmark, imens jeg allerede er på vej videre, den sidste kilometer mod Danmarks sydligste punkt.

Jeg ankommer til sydstenen, og mødes af et stort kram fra min onkel og tante, som udgør min egen lille velkomstkomite. De har lidt cola og snacks klar, og jeg fortæller dem om min tur de sidste 5 dage. Efter et bad i deres sommerhus, lidt varme og et solidt aftensmåltid, er det nu ved at være sent på aftenen. Jeg bliver kørt til togstationen hvor vi siger farvel til hinanden, og jeg takker mange gange for deres hjælp.

Jeg sidder nu i toget på vej mod København, og lader tankerne vandre, mens jeg ser landskabet flyve forbi togruden. Det er sjovt at sidde her, med alle de indtryk jeg har fået de sidste mange dage, imens de andre passagerer kigger lidt underligt på ham tossen, som bare sidder og smiler i sit træningstøj.